Forfatter og filminstruktør Palle Kjærulff-Schmidt

Som kandidat til Stilhedsprisen, vil jeg foreslå forfatteren, filminstruktøren m m Palle Kjærulff-Schmidt. Kandidatforslaget begrunder jeg bl a med Palle Kjærulff-Schmidts citat: “Alle lyde begynder med stilhed. En stilhed som bliver sværere og sværere at finde.”

Birgit Oulund, København

 

Kære forening. Det var da herligt og smukt at blive nomineret af Jeres forening. Tilmed kom brevet, netop som jeg sad og skrev om den stilhed, vi i oktober fik stor glæde af ved Gardasøen i Lazise, hvor de ældgamle og høje mure rundt om byen lukker al bilstøj ude. Andre steder har jeg skrevet en hel del om stilheden i Venedig, ja jeg har vist ikke skrevet ret mange bøger, som ikke også snakker om stilhedens dybe glæder.

De venligste hilsner fra
Palle Kjærulff-Schmidt

 

Man kan finde Palle Kjærulff-Schmidts bøger på Forlaget Tinok