Forfatter, tidl. MF Asger Baunsbak-Jensen

Forfatter og tidligere folketingsmedlem, Asger Baunsbak-Jensen, har i 2002 skrevet en lille bog om stilhed (udgivet på Poul Kristensens Forlag). Bogen hedder “På sporet af stilheden”, og jeg synes, det er en vigtig og interessant bog. Det sidste kapitel i bogen hedder Stilhedsangsten, hvor Asgar Baunsbak bl.a. skriver: “Den mest smertefulde lidelse er stilhedsangsten. Den indtræder, når man glider over i uafbrudt rastløs aktivitet, hvor stilhed ikke tåles”. Han slutter kapitlet og sin bog med disse ord: “Kampen for stilhed er den største udfordring, nutidsmennesket står over for”. Jeg vil langt hen ad vejen give ham ret, og jeg synes, han fortjener en pris for at udbrede, hvor vigtig mere stilhed i vores liv og samfund er.

Jette Hjortshøj, Højbjerg v/Aarhus

 

På sporet af stilheden efterfulgtes af Bøn i mørket, hvor netop kapitel to handler om stilheden. Jeg anser kampen for stilhed som den største udfordring, vi står over for. Så prisen er ikke hovedsagen – jeg er ovre den alder – men emnet! Flot med den ny forening.

Med de venligste hilsner
Asger Baunsbak-Jensen

 

Asger Baunsbak-Jensen bliver 80 år den 15. april i år. Han udgiver i den anledning bogen “80″, i hvilken et afsnit hedder “Stilhed”.