Viden om

Hvad er støj?

Støj er lyd, der er uønsket og forstyrrer.
Hvis vi anskuer støj fra et teknisk perspektiv, kan det opdeles i to kategorier: høreskadende eller generende støj.

Når man taler om høreskadende støj, opstår det i situationer, hvor høreværn er et krav. Det sker, når lydtrykket er over 85 dB. Det vil typisk forekomme på maskinfabrikker, når man arbejder nær en landingsbane i lufthavnen eller andre steder med larmende omgivelser.

Dog skal det understreges, at høreværn er laveste forebyggelsesniveau. Ifølge Arbejdstilsynet skal man i meget støjrige miljøer altid forsøge at regulere støjkilden eller akustikregulere, før medarbejderne skal bære høreværn. Høreværn er derfor absolut sidste instans til at reducere støj.
Læs mere her.

Når lydtrykket er under 85 dB, kategoriseres det som generende støj, hvorfra der ifølge Arbejdstilsynet ikke sker nogen auditive skader – som direkte konsekvens af lydtrykket. Dog viser flere undersøgelser, at selv støj under 85 dB kan påvirke kroppen på forskellige måder.

Det er veldokumenteret, at kroppen – selv ved meget lave støjniveauer (55 dBA) producerer stresshormoner, hvilket er et lavere støjniveau end hvad de fleste påvirkes af i dagligdagen på kontorer og i skoler.

Udover forøget stress, viser samme studie, at man ved 55 dBA er 50 % mindre aktiv ift. at benytte de ergonomiske muligheder, der er ved arbejdsstationen, sammenlignet med samme forsøg ved 40 dBA. Det kan medføre muskelskeletale lidelser – samt forøget risiko for hjerte-karsygdomme.

 

Hvordan optager man information i støjende miljøer?

Heldigvis er hjernen god til at adskille tale fra støj. Men adskillelsesprocessen gør, at den energi, man bruger på at adskille tale fra støj, bliver taget fra den energi, man bruger til at forstå og huske de ting, der bliver sagt. Det medfører, at effektiviteten og indlæringsevnen falder, når der er støj omkring en – også selvom det er støj, der er kategoriseret som lave niveauer.

Det er derfor essentielt, at vi i lærings- og arbejdsmiljøer sikrer os, at de akustiske forhold omkring os er så optimale som muligt.

 

Hvordan skaber man et optimalt arbejdsmiljø?

Hårde overflader gør, at lyden er lang tid om at dø ud. Det skaber en lang efterklangstid, hvilket betyder, at det runger, når man taler og gør det svært at føre en samtale. Derfor er store, hårde overflader på væg, gulv eller loft med til at forringe lyden og dermed også arbejdsmiljøet.

Hvorimod bløde overflader absorberer lyden således, at den hurtigt forsvinder fra rummet. Det medfører en kort efterklangstid og god akustik, hvilket betyder, at det er nemmere at føre og forstå en samtale.

Når akustikken er god, taler folk typisk lavere, og den generelle støj dæmpes. Hvorimod folk typisk taler højere, når akustikken er dårlig, hvilket medfører, at det generelle lydniveau stiger i rummet. Denne selvforstærkende effekt hedder Lombard-effekten og understreger vigtigheden af god akustik.

 

Hvordan påvirker støj vores hverdag?

Studier viser, at medarbejdere mister op til 86 min pr. dag (ca. 20%) grundet forstyrrelser fra støj.

Flere forskere, blandt andet den svenske hjerneforsker Katarina Gospic, argumenterer for, at det kan tage helt op til 25 min. for hjernen at vende tilbage til en opgave efter en forstyrrelse.

Ved at minimere støjgener kan man både mindske risikoen for langtidssygmeldinger grundet stress, men man kan også potentielt skabe et mere effektivt arbejdsmiljø.

 

Hvad kan man gøre, hvis man har støjproblemer?

  1. Det første, man kan gøre, er at sikre sig, at efterklangstiden svarer til lokalets brug (læs mere her).
  2. Med en passende efterklangstid dør støjen hurtigere ud, og rummet vil derfor føles mere roligt og behageligt at befinde sig i.
  3. Identificér unødige støjkilder og få det afskærmet. Det kan f.eks. være: ventilation, dårlige vinduer, medarbejdere, der snakker meget i telefon, elektroniske signallyde (advarselslyde i mobiltelefoner), etc.
  4. Den bedste støjdæmpning sker, når loftet bliver akustikreguleret. Dernæst vægge og til sidst nede i rummet.
  5. Akustikreguleringen i rummet kan bestå af: rumdelere, bordskærme eller lydabsorbenter på vægge.
  6. Når man fordeler pladserne på et kontor, er det også vigtigt, at man ser på, hvordan de forskellige funktioner harmonerer. F.eks. bør en person, der ringer dagen lang, ikke sidde ved siden af en person, der skal fordybe sig i krævende arbejde, der kræver ro.
  7. For at imødekomme individuelle behov, kan det være en fordel med en støjpolitik, så der er mulighed for at sætte ord på hvilke behov man har ift. ro på arbejdspladsen.

Hvis ovenstående punkter følges, kan man forvente, at man får en hverdag med mindre støj, færre forstyrrelser og bedre mulighed for fordybelse og indlæring.

Steffen Spangmose Pedersen, Alpha Akustik

Har du problemer med støj, kan du kontakte Alpha Akustik på: +45 70261412