Bevidste strategier bag brugen af baggrundsmusik

Baggrundsmusik blev før jul debatteret på vores Facebook-side, og et medlem har bla. spurgt om, hvornår det blev en del af dansk kultur. Vi har derfor talt med Nicolai Jørgensgaard Graakjær som er professor ved Aalborg Universitet i lyd og musik i markedskommunikation.

Brugen af baggrundsmusik
Historisk set går kombinationen af musik og handel langt tilbage i tiden, sikkert helt tilbage til gademusikanter og torvedage.

”Det tog for alvor fart, da de amerikanske stormagasiner i slutningen af 1800 -tallet spillede musik for kunderne. Her sad musikanter bag skærme og spillede. Kundernes oplevelse måtte nemlig ikke forstyrres – de måtte ikke blive i tvivl om de var på shopping eller til koncert”, forklarer professor Nicolai Jørgensgaard Graakjær og fortsætter:

”Før 2. verdenskrig havde et firma ved navn Muzak slået sig op på mere eller mindre gode versioner af kendte melodier, og det er nok derfra muzak har fået et dårligt ry. I dag er sound-branding en industri i sig selv”.

Lyd er branding
Alle midler bliver taget i brug i kampen om kunderne. Siden årtusindskiftet er også lyd blevet et stærkt branding-parameter i den tiltagende markedsføring.

Der er to strategier bag brugen af baggrundsmusik – den defensive og den offensive. Den defensive har til formål at forhindre, at kunderne keder sig, mens den offensive er en bevidst strategi om at opnå noget, for eksempel en kunde-oplevelse, som knytter sig til et bestemt mærke eller brand.

”Den defensive brug af musik er, fordi man vil undgå auditive laguner eller huller, følelsen af stilstand, og at der ikke sker noget. Den er rettet mod både kunder og medarbejdere. Den defensive brug findes også i TV programmer og har til formål, at folk bliver på kanalen og ikke skifter til en anden kanal,” fortæller Nicolai Jørgensgaard Graakjær.

Den offensive brug af musik er derimod branding af et sted eller en butik, og er en måde at adskille sig fra andre butikker på.

Nicolai Jørgensgaard Graakjær forklarer, at baggrundsmusikken meget ofte understøtter det visuelle indtryk som kunderne får, og det kan være en del af en designprofil for butikken eller kæden. Denne strategi er oftest til ære for kunderne og kan omvendt være til gene for medarbejderne.

Generelt er mennesker blevet mere opmærksomme på lyde og støj, og professoren kan godt forestille sig, at ingen musik i en butik kan blive et konkurrenceparameter – man kan også skille sig ud ved IKKE at have musik.

Artiklen er skrevet af journalist Dorthe la Cour

2 Comments

  1. John Fredsted

    Jeg hader at have ret. Jeg har i årevis tænkt, at muzak alle mulige steder – dels i indkøbscentre, dels som helt overflødig og vanvittig generende akustisk baggrundstæppe i stadig flere dokumentarer og film (som jeg så ikke ser til ende), dels som stadig mere larm til diverse sportsarrangementer, etc. – handlede om, at kunden/seeren/tilskueren heraf ikke må kede sig eller føle stilstand. Og nu har jeg så fået det bekræftet, i hvert fald af en professor.

    Det handler grundlæggende om dødsangst, tror jeg: Det moderne, tilsyneladende stadig mere åndeligt forarmede, menneske evner i stadig mindre grad at udholde følelser af ensomhed, tomhed, forladthed, etc., fordi disse følelser har reminiscenser af død over sig. Det moderne menneskes evindelige ekstroverte foretagsomhed – det modsatte af (fysisk) stilstand – er grundlæggende et forsøg på at uddrive disse tilstande fra den menneskelige eksistens, forgæves naturligvis. I alle disse tragiske bestræbelser opnås langt hen ad vejen kun destruktion af planeten via eklatant overforbrug (fear of missing out: FOMO), samt en umådelig tragisk kastration af det menneskelige følelsesliv og åndsliv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.