Stilhedsprisen 2019 – se de nominerede

Så er de nominerede til Stilhedsprisen 2019 klar.

Endnu engang skal Stilhedsprisen uddeles, og listen med nominerede er klar.

Tak til alle jer der har bidraget og nomineret en kandidat, vi sætter stor pris på jeres engagement!

Du kan læse mere om de nominerede og begrundelsen for deres nominering på Stilhedsprisen 2019.

For at få indflydelse på, hvem der skal modtage Stilhedsprisen 2019, skal du være medlem af foreningen.

Hvis du ønsker at melde dig ind i Foreningen “Vi Elsker Stilhed”, så kan du blive medlem her.
Held og lykke til alle nominerede!

27 Comments

    1. Anders Jessen

      Tak for din kommentar.
      Hvis du ikke allerede har gjort det, så kan du angive din stemme på din stemmeseddel, som er tilsendt via mail, hvis du er medlem.
      Hvis du er medlem og ikke har modtaget din stemmeseddel endnu, så skriv til os på info@vielskerstilhed.dk så finder vi ud af det. 🙂

    1. Anders Jessen

      Hej Ragnhild.
      Tak for din kommentar.
      Du har fuldstændig ret – det har taget for lang tid at svare tilbage. Det beklager vi.
      Vi er dog nu i færd med at vende tilbage til de folk der har spurgt til hvordan man stemmer.
      Og så skal vi nok være mere obs på kommentarerne herinde fremover. 🙂

  1. Lisbeth Gjørtz Fast

    Jeg stemmer på øen EGHOLM. Den lille ø ligger ganske tæt på Aalborg, men man skal benytte færge for at komme dertil.

    Der er ro understøttet af de lyde, som naturen selv former fra Limfjordens vande og vindens tone.
    Omkring øen findes i vinterhalvåret Danmarks ansvarsart nr. 1. den lysbuget knortegås og Dk har underskrevet internationale direktiver/ konventioner og dermed forpligtiget sig til at beskytte denne art. Der er kun ca. 5000 tilbage på verdensplan.
    Om vinteren opholder mere en halvdelen af dem sig, omkring øen — derfor er det særdeles vigtig at bibeholde dens status som et stille sted.
    Borgerne i Aalborg lever farligt ift. at finde stillesteder, selvom der virkelig ligger denne perle kun 5 minutter fra centrum. Der er et massivt pres fra politikerne i regionen om at øge væksten og spare 4 minutter i kørsel for bilerne….derfor peger de på, at der skal placeres en motorvej hen over øen.
    Hvis det gennemtvinges til trods for, at byens borgere har leveret rekord i borgerindsigelser, vil det blive en sort historie og vold på vores børn naturarv.
    Øen huser endvidere en stor bestand af strandtudser (bilag IV. art) og de er særdeles lydfølsomme.
    Grundet det politiske manglende hensyntagen og vækstsyn ift. bilernes fremkommelighed, koste hvad det vil, er det enorm vigtigt, hvis Egholm kunne udpeges som et sted, hvor stilheden gror og blomster.

    Med venlige hilsner

    1. Tina Laugesen

      Tak for din kommentar. Ja det er helt korrekt, at medlemmerne kan stemme på alle de nominerede via deres stemmeseddel, og dermed bestemme hvem der skal have årets pris.
      Det synes vi giver rigtig god mening.

    1. Nanna Moltke

      At ankomme til øen Egholm midt i byen, er som at blive fragtet 80 år tilbage; her er smukt og stille; der er kun en´vej, og den er uden asfalt, så bilerne kører derefter. Dyrenes stemmer er det eneste der bryder stilheden; jeg ved det, for jeg har tidligere boet der.

  2. Per Meinertsen

    Om DR2-programmet alene i vildmarken står der skrevet: “Et program om stilhed og være alene med sig selv.”
    Det lød jo meget godt, så jeg satte mig for at se det. Men heller ikke i dette program kunne man blive fri for den evige enerverende musikunderlægning, som efterhånden hjemsøger stort set alle programmer.
    Man er så bange for stilhed, og bange for at kede, at man mener det nødvendigt, at understøtte handlinger og stemninger med musik.
    Dette er en stor misforståelse, men i en bevidstløs og enfoldig tro på musikkens egenskaber, hældes der musik på i tide og utide, og det uden at opdage, at denne meget ofte kommer til at virke stik imod hensigten, nemlig distancerende og trættende.
    Jeg så derfor ikke så meget af udsendelsen og ej heller resten af programserien, og den får i hvert fald ikke min stemme.

    Og meget apropos var der i dag (7/3) denne kommentar i Politiken:

    “Vanvittig støjmani
    2.3. genudsendte DR 2 en temaaften om støj og om betydningen af stilhed.
    Derfor var det fuldstændig grotesk, at udsendelsens tilrettelæggere ustandselig skulle pladre det hele til med baggrundsmusik under de medvirkendes tale. Det er en mærkelig mani, at der partout altid skal være musik i baggrunden. Og helt vanvittigt bliver det jo, når udsendelsen handler om stilhed.”
    Så denne nominerede kandidat får heller ikke min stemme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.