Åbent brev til alle medlemmer

Kære medlemmer af foreningen ”Vi elsker stilhed”.
 
Jeg har en idé, og jeg vil høre, om der er nogle af jer, der er interesserede i at være med i projektet. Det drejer sig om, at flytte sammen og skabe en stille by. I denne by er der strenge regler for stilhed, og hvis man ikke overholder dem, må man flytte. Det lyder hårdt, men for os, der er gået seriøst ned med stress, og som ikke længere kan tåle støj, er det en nødvendighed – ligesom et handikap – som der skal tages hensyn til, og der må skabes omstændigheder i ens liv, der gør det muligt at være her, uden at lide yderligere.
 
Jeg har i mange år været lyd-sensitiv, og som årene er gået, og mine psykiske problemer forværredes – pga. forkert meditationsteknik, voldsomme/skadelige parforhold og søvnproblemer – er dette problem blevet større. Jeg bor et meget larmende sted, med legeplads lige nedenfor mit vindue (børn der skriger og råber, boldspil, barnegråd osv.), nogle store veje med masser af biler og busser, en jernbane, og nu – for at det ikke skal være løgn – bygges der en motorvej 50 m. væk!
 
Der er konstant larm, og selvfølgelig også fra naboerne. Mit nervesystem kan ikke klare mere, og hver dag er pinefuld. Jeg drømmer om at bo et sted med ligesindede, der elsker stilhed, og har brug for dette, og som forstår – pga. egen erfaring – hvor belastende støj er.
 
Det sted, jeg kan tåle at bo, må der ikke være børn og unge mennesker, eller andre folk der larmer. Det er essensen. Stedet skal ligge ude på landet, væk fra store veje, skoler, jernbaner, lufthavne, kirkeklokker, knallerter, bip-lyde, klokker ved jernbaneoverskæringer, haner der galer, landbrugsmaskiner, vindmøller, fabrikker (der kan give lav-frekvent støj – Google evt. ”foreningen for lavfrekvent støj”, hvis du ikke er bekendt med hvad det er), og der må kun bruges havemaskiner, såsom plæneklippere, elektrisk hækkesaks osv. i aftalte, afmålte tidsrum, som vi alle overholder (f.eks. hver lørdag mellem 10-12).
 
Der må ikke spilles højt musik til gene for naboerne, der må ikke råbes og skriges, snakkes højt (som når folk er fulde og fester, eller er overgearede pga. en foldboldkamp i TV osv.), spilles bold, spilles klaver eller andre instrumenter, eller andet der støjer (hundegøen). Det vil simpelthen være en stille by, for dem, der har BRUG for dette pga. deres handikap: Lyd-overfølsomhed. Eller som bare ville elske at bo sådan et sted 🙂
 
Der skal ikke være nogle diskussioner om disse ting, man flytter ind, fordi man forstår problemet indefra, man er super hensynsfuld og forstående overfor lyd-sensitivitet, og man har selv naturligt lyst til at være stille, og at bo et sted hvor der er stilhed hele tiden.
 
Hvis du eller andre er interesseret i at bo sådan et sted, så kan vi starte en gruppe op, der mødes og undersøger, hvordan vi kan føre projektet ud i livet. Hvis du er interesseret i at bidrage, men ikke selv har lyst til at bo sådan et sted, så er du også meget velkommen til at kontakte mig.
 
Med håbet om genklang,
 
Catarina
Email: stilhedselskeren@yahoo.com

2 Comments

  1. Michael Andersen

    I det åbne brev til alle medlemmer, dateret maj 30, 2015 fremtræder øverst en Bent Jensen som forfatter, men nederst fremstår en Catarina som afsender. Hvordan skal det forstås ? Og hvem skal adresseres hvis man ønsker at respondere på brevet ?
    Med venlig hilsen Michael Andersen, nyt medlem, m.a.velreh@gmailcom

Comments are closed.